Titel: For foden af bjerget

Serie: Kunst med mening

For foden af bjerget

Der er bjerge i horisonten og huse for foden af et roligt landskab, der kunne have været perfekt. Måske er det allerede perfekt. Men midt i det hele står et træ. Uperfekt. Det skygger for udsigten og vil ikke forsvinde.

Jeg har forsøgt at male det væk, men opdagede noget vigtigt: Nogle ting skal blive, også selvom de forstyrrer billedet. For sådan er et liv med dybde. Vi kan ikke altid fjerne det, vi ikke forstår. For måske, er det netop dét, der gør landskabet komplet. Og så må vi selv vælge, hvilket sted i landskabet vi vælger at give fokus.

Blandet medie på lærred – 60 × 80 cm
Kunstner: Carina Flagfeldt Johansen

Der er bjerge i horisonten og huse for foden af et roligt landskab.